REFLEX LYD 20-24
Kunstprogrammet REFLEX LYD er udviklet under Coronanedlukningen i foråret 2020. Med lyd som afsæt, præsenteres koncerter, performances og foredrag, der undersøger forskellige lokale lyduniverser, og dykker ned i den aktuelle forskning i lyd.
Det er tanken, at projektet dels skal tune ind på vores opfattelse af lydlige fænomener i hverdagen, i kroppen og i kunsten, dels at skrue op for nærvær mellem kunstner og publikum. Formatet med koncert og performance rummer en god fællesskabstanke – og det har vi brug for efter to år med delvis isolation.
Med indførelse af Corona-restriktioner og brug af mundbind på offentlige steder – og de verbale og kommunikationsmæssige begrænsinger det har medført, bliver REFLEX LYD meget poetisk også en metafor for `det at lytte´, lytte til hinanden og at rumme `det fremmede´.
Kunstprogram:
2023 – DRAGØR KULTURNAT 8. september: Koncert m. Julie Østengaard langs lufthavnshegnet i St. Magleby
2022 – (august) Koncert m. Birgit Løkke & gæstekunstner Flor Wittink (nl), Forladt bådeværft, Dragør
2022 – (marts) Foredrag BAG OM LYDEN på Dragør Bibliotek med lydforsker Anette Vandsø og kurator Annette Lindroos.
2020 (november) Koncert med den cyklende cellist Ida Riegels, Kunstsiloen, Dragør
Læs projektbeskrivelsen her
LYDEN AF DRAGØR – Forladt Bådeværft 28. august 2022
Over temaerne VAND, TANG og JORD nyopfører percussionist og lydkunstner Birgit Løkke en stedspecifik, elektro-akustisk koncert med maritimt og hollandsk islæt. De tre elementer refererer til Dragør og St. Maglebys historiske forbindelse til Holland via søvejen og den dyrkede jord.
Koncerten er støttet af: Dragør Kommune, KODA Kultur, Hurra Film, Dragør Is, Dragør Strandhotel, Café Halloy.
Tak til Erland og Dragør Bådeværft
BAG OM LYDEN – Dragør Bibliotek 30. marts 2022
Vi kan lukke øjnene, men ikke ørene. Derfor er vi altid omgivet af lyd. Heldigvis sorterer hjernen de mindst vigtige lyde fra, så vi blot oplever dem som baggrundslyde. Alligevel påvirker disse baggrundslyde os, vores helbred og verdensbillede mere end man skulle tro. Temaet for denne foredrags- og debataften er den rolle baggrundslydene og støjen spiller i vores alle sammens hverdag og den rolle den spiller i kunsten.
Foredraget er støttet af Dragør Kommune og Dragør Bibliotek, som også er medarrangør.
Ordstyrer Mette Bache fra bestyrelsen
Lydforsker phd. Anette Vandsø
Kurator, mag. art. Annette Lindroos / REFLEKSIONER
Koncert 15. november 2020 i Kunstsiloen i Dragør, hvor cellist og cyklist Ida Riegels opførte egne værker skabt til sin cello, som hun selv har designet og bygget. I 2020 blev Ida Riegels “Årets Ildsjæl” på P2.
Klik på fotoet og få en lytteoplevelse fra koncerten