KUGLEN
NOVEMBER 2015
Pressemeddelelse: Sidste chance for at opleve kunstværket KUGLEN på Prins Knuds Dæmning er onsdag den 18. november 2015.
Foto: Annette Lindroos mm. andet er angivet
Skulpturen KUGLEN blev opført til samtidskunstudstillingen REFLEX på havnen, fortet og stranden i Dragør i perioden 5. juli til 28. september 2014. KUGLEN er tegnet af OP Arkitekter (Niels Lund Petersen, Jennifer Dahm Petersen og Mads Knak-Nielsen) og er udviklet til området mellem “gåserepublikken”, “mormorstranden” og badehotellet i Dragør.
I den gamle bydel og på havnen har OP Arkitekter fundet inspiration i bolværk, kulturspor og ikke mindst Dragørs Lodstårn – de lokales samlingssted. Kuglen spinder Dragørs nærmiljø og historie sammen og er samtidig et sted, som kan danne ramme om lokaldebat og refleksion. De forskudte træblokke danner siddepladser i et indre amfiteater. Med sin beliggenhed på de fredede, kystnære arealer bliver værket både samlingssted og pejlemærke for Dragør.
KUGLEN er opført med støtte fra Dragør Kommune, A. P. Møller Fonden, Rambøll, Tvilum Landsinspektører og J&B Tømrerfirma.
EFTER KUGLEN – NOVEMBER 2015
Samarbejde med nystiftet tegnestue Studio Debris
REFLEKSIONER indgik i november 2015 et samarbejde med landskabsarkitekterne Martin Hedevang Andersen og Adam Roigart om nedtagning af KUGLEN mod at de overtog ca. halvdelen af træet. Arkitekterne har efterfølgende genanvendt træet i nye byrumsinstallationer i Københavns Kommune.
APRIL 2016 Kornblomstparken, Ødselgade 10, Amagerbro
NOVEMBER 2015 “Pigallepladsen” på Blågården på Nørrebro
Siddemøblerne blev bygget ifm. Intensivugen og indviet af Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell
DRAGØR CYKELLEGEPLADS – JUNI 2016
Initiativtagerne bag Dragør Cykellegeplads spurgte i foråret om vi ville udlåne et par bjælker til et siddemøbel på havnen.
Det sagde vi selvfølgelig JA til og kvitterede med koloristisk input i form af gul farve på enderne og striber a la trafikskilte.
JANUAR 2016 – FOTOKONKURRENCE
REFLEKSIONER udskrev i januar 2016 en fotokonkurrence med overskriften “Vil du dele dine bedste fotos af KUGLEN”.
Det er helt i tidens selviscenesættelsestrend at tage selfies med kunst og vi har erfaret bl.a. via de sociale medier, at mange har taget KUGLEN til sig og brugt værket som blikfang på eksempelvis cover- og profilfotos. Vi udskrev derfor konkurrencen for at få adgang til lokales private arkiv af kunstværket som vi ikke har kendskab til. Vi har modtaget mange fine fotos og kan blot sige, at det har været en svær beslutning. Dommerkomiteen har lagt vægt på nye perspektiver på KUGLEN, komposition og overraskelse.
Vinderne af konkurrencen er blevet offentliggjort i Dragør Nyt den 9. februar 2016:
1. plads: MAYA THERESE NYBO (det midterste i fotocollagen). Maya modtager 2 billetter til Dragør Bio.
2. plads: PETER TVERSTED (drengen der fotograferer i toppen af KUGLEN). Peter modtager 1 billet til Dragør Bio.
2. plads: GITTA TOLSTRUP (regnbuen). Gitta modtager 1 billet til Dragør Bio.
3. plads: De øvrige fotos (med uret rundt, start kl. 13):
Jan Hjarnø Knudsen (Jacob på 12 tager sig et hvil efter en tur på søen)
Maya Therese Nybo (Mellemrum)
Stina Weber-Poulsen (Kunst mimer natur)
Lone van Deurs “Aftenlys”
Bente Bauer (op-op)
Bolette Niebe (Bertram og Miklas i toppen af Kuglen)
OP i toppen af KUGLEN til udstillingsåbningen 4. juli 2014. Foto: OP
4. klasse på “Art to go” kunstvandring i KUGLEN. Foto: Monica Nielsen
Udstillingens kurator Annette Lindroos i KUGLEN. Foto: Michaal Paldan, Amagerbladet
Annette Lindroos i KUGLEN. Foto: Jakob Ehrbahn, Politiken
KUGLEN ved solnedgang i juli måned. Foto: Sonny Singh Photography